På Høje-Taastrup Sprogcenter vil vi først og fremmest lære dig at forstå, tale og skrive dansk.
Høje-Taastrup Sprogcenter er placeret centralt i lokale omgivelser tæt på Taastrup Station . Sprogcentret er et fleksibelt sted med imødekommende og engagerede medarbejdere.
Vi udbyder, foruden den almindelige formiddags- og eftermiddagsundervisning, også aftenundervisning alle ugens dage og på alle niveauer.
Vejlederne kan desuden hjælpe dig med at finde praktikpladser og guide dig i din jobplanlægning i samarbejde med arbejdsmarkedsområdet og jobcentret.
Sprogcentret indeholder dog andet end danskundervisning – undervisningen bærer præg af studier og givende diskussioner om kultur, historie og medborgerskab. På skolen har vi tid og overblik til alle vores kursister, og her bliver du ikke bare et ansigt i mængden.
Vi kan tilbyde gratis motionscenter og gode it-faciliteter. Vi underviser gerne ud af huset i virksomheder og lignende.
Vi har overskud til alle vores kursister – og vigtigst: Vi har lyst til at hjælpe dig på din vej ud i det danske samfund.